Historie

HC Container er en familievirksomhed med rødder helt tilbage til 1952. Det var året, hvor Carl Christensen købte en lokal vognmandsforretning i Hareskov By.
Vognmandsforretningen blev døbt ”Carl Christensen”, og hermed var kimen lagt til den virksomhed, som i dag hedder HC Container.

I 1967 startede Carl Christensens søn, Henning Christensen, hos sin far, hvor de udførte dagrenovation og kørte med byggematerialer. Efter et par år kom der et nyt produkt på banen.
Henning startede med at tilbyde affaldscontainere, der blev afsat hos lokale forretninger, grundejerforeninger m.m. Samtidig blev navnet Carl Christensen lavet om til HC Container Service A/S.